Mathias Heise og Organic 3

Lørdag den 14. januar, kl. 20 på Blåkilde
KØB BILLET

Jazz Hobro glæder sig til meget fint besøg af mundharpevirtuosen Mathias Heise der kommer forbi sammen med den nordjyske trio Organic 3.
Vi har før haft besøg af Organic3 med Kapelmester Niels Ole Sørensen, der håndterer Hammondorglet med svedig soul-jazz, latin-jazz m.m. De øvrige faste triomedlemmer er guitaristen Uffe Steen, som vi også flere gange har haft glæde af i Jazz Hobro, samt den superswingende trommeslager Esben Bach.

Mundharpevirtuosen Mathias Heise tilhører den absolutte elite i dansk Jazz. Han har bl.a. modtaget Ben Webster-prisen i 2017 og indspillet det prisvindende album The Beast med DR Bigband.